Opret projekt-relaterede spørgsmål

Formålet med at oprette projekt-relaterede spørgsmål er at sikre, at det er de rigtige ansøgere, såsom foreninger, der søger projektet. Derudover kan disse spørgsmål være med at til lette behandlingsprocessen, da de kan benyttes til screening og sortering efter de relevante ansøgere.

De projekt-relaterede spørgsmål er ment som et værktøj til de projekter, hvor du kunne have nogle ekstra, men relevante spørgsmål, som ikke indgår i den valgte ansøgningsformular. Det kunne f.eks. være spørgsmål omkring råderet over bil, finansiering el.lign. Det giver god mening at stille sådanne spørgsmål, da du efterfølgende kan sortere alle ansøgere fra, som ikke kan komme i betragtning.
Obs. det er kun spørgsmål oprettet med en eller flere valgmuligheder, der kan bruges til screening.

1. Så snart du har udfyldt og gemt den første fane "Opsætning", har du mulighed for at tilgå en række andre faner. I dette tilfælde skal du klikke på fanen "Spørgsmål".

2. Klik på dropdown menuen "Nyt spørgsmål" og vælg mellem "Valgmuligheder", "Tekst svar" og "Importer" for at oprette et spørgsmål:

  • Vælg "Valgmuligheder", hvis du ønsker at oprette et spørgsmål som en dropdown menu eller liste med en eller flere svarmuligheder. Klik på "Yderligere indstillinger", hvis du f.eks. ønsker at svarmulighederne skal stå i alfabetisk rækkefølge.

  • Vælg "Tekst svar", hvis du ønsker at oprette et spørgsmål, hvor kandidaten skal besvare spørgsmålet med fritekst. Det er muligt at tilvælge en eller flere svarlinjer. Klik på "Yderligere indstillinger", hvis du f.eks. ønsker at ændre højden på tekstfeltet.

  • Vælg "Importer", hvis du ønsker at genbruge nogle jobrelaterede spørgsmål fra et tidligere projekt.

3. Hvis du ønsker at tilføje en ekstra tekst på ansøgningsformularen, der f.eks. forklarer hvorfor ansøgeren skal besvare disse ekstra spørgsmål eller uddybe et spørgsmål, klik på knappen "Ny tekst".

Tip: Klik altid på knappen "Vis" for at se en demovisning af spørgsmålene på ansøgningsformularen, således at du kan se hvordan det visuelt ser ud overfor ansøgeren.